Office365 og Exchange sync til Android 4.0

Efter at have skiftet til Office365 havde jeg problemer med at lave en Exhange sync til min Samsung Galaxy Nexus med Android 4.0 til Office365. Det virkede fint før på vores gamle inhouse Exchange løsning. Men efter skiftet kunne den godt forbinde og logge på men der var ingen mail, kontakter eller kalender tilgængelig.

Jeg havde fulgt vejledningen på Office365 til hvordan det skulle sættes op men uden held. Efter lidt googlen fandt jeg ud af at jeg langt fra var den enenste der havde det problem. Fra ca. d. 6/1-2012 var det holdt op med at virke. Jeg prøvede mange ting, men til sidst fandt jeg en løsning.

I vejledningen på Office365 står der at man skal bruge den adresse som står skrevet som SMTP, POP og IMAP. Serveren hedder noget i retning af podXXXXX.outlook.com, hvor XXXXX er et tal.
Hvis jeg benytter denne kan jeg godt forbinde og logge på men der kommer ikke noget data og telefonen siger at den ikke er sat op til sync når man forsøger at åbne kalenderen. Men instillingerne har den accepteret.
Jeg fandt frem til at Microsoft havde lavet en ændring og hvis man i stedet bruger OWA adressen (Webmail) så virker det. Så jeg satte adressen ind som hedder noget i retning af amsprdXXXX.outlook.com, hvor XXXX igen er et tal.

Jeg fandt frem til dette ved et tilfæde, da jeg var ved at sætte det op på en iPhone. Her laver den adressen om til OWA adressen når man taster pod adressen ind.
Jeg har ikke lige kunne finde ud af hvorfor man bør bruge den anden adresse. Om det er fordi at Microsoft muligvis kan finde på at ændre den i deres setup og pod adressen er statisk vides ikke, men ind til vidre har det fungeret fint.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.