Hvis du skulle forsøge dig med Android Studio på Ubuntu 16.04, vil du nok som…
Test af mobil dækning
Jeg har i et stykke tid haft en del udfordringer med mit TDC mobil abonemet. Jeg bevæger mig primært i Nordsjælland og Københavns området, og til min store overraskelse er det virkeligt mange steder hvor jeg ryger af, når man er på farten, med det resultat at man må ringe op igen 🙁
Data er ligeledes temmelig dårlig. Med mit tidligere 3 abonement kunne jeg høre musik via Spotify hele vejen på arbejde, hvorimod nu kan man ikke høre en sang uden at den bliver afbrudt 🙁
Inden der nu er en hel hær der fortæller mig at det er en dårlig telefon jeg har, kan jeg fortælle at jeg har en Samsung S4 og har også en Samsung Galaxy Nexus, som begge har problemer samme steder. Måske det ikke er telefoner med den bedste antenne, men med mit tidligere teleselskab kan jeg kun huske at der var huller når jeg var på farten i Jylland, og ville nok forvente at TDC havde en bedre dækning.
For at jeg kunne kortlægge hvor det er jeg har problemer med forbindelsen, søgte jeg derfor efter en app som kunne logge hvor det er at der ikke er nogen dækning. Jeg faldt over appen OpenSignal, som både findes til Android og iOS.
Man skal blot have appen kørende i baggrunden så måler den på forbindelsen og sender statisikken, anonymt, til en database hvor alle så kan se hvor der ikke er dækning. Hvis mange nu vil benytte denne app, så kan det jo være man er så heldig at man kan råbe TDC op så de kan få gjort noget ved problemet 🙂
This Post Has 0 Comments